Integrative Enneagram-spørgeskemaet bygger på den samlede viden og erfaring fra feltets mange pionerer. Som udviklere af iEQ9 anerkender vi de eksperter, filosoffer og praktikere, der har formet og udviklet modellen til det værktøj, vi anvender i dag.Dirk Cloete | Grundlægger af Integrative Enneagram Solutions
Også kendt som: Ni personlighedstyper, enneagram-type, ni typer, personlighedstype.
Selvom Enneagrammets præcise oprindelse fortaber sig i historiens tåger, peger alle kilder på en lang og mangfoldig fortid på tværs af kulturer og geografi. Rødderne forgrener sig i en række matematiske, filosofiske og spirituelle traditioner.
Enneagrammet forener i sin moderne form ældre filosofisk og spirituel lære med det tyvende århundredes psykologiske forskning. Vi hylder de mange tænkere, som har bidraget til at skabe denne stærke model for personlighed og udvikling.
Græske rødder
Ordet »Enneagram« udspringer af de græske ord »ennéa«, som betyder »ni«,
og »gramma«, som betyder »figur«.
Ennea -> Ni
Gram -> Model / punkter / det tegnede eller skrevne
Visse forfattere finder stærke rødder i sufitraditionen, men tankegangen deles på ingen måde af alle sufier. Andre peger på forbindelser til den tidlige esoteriske kristendom (blandt andre Evagrius og ørkenfædrene).
De tidligste spor af Enneagrammets symbol fører tilbage til det klassiske Grækenland, hvor mønstre bygget over tre, syv og ni optræder i tidlige eposer, myter, filosofi og matematik. Talsymbolikken vidner om den store betydning, rækken af tal havde i antikkens tænkning.
En række forfattere argumenterer for, at varianter af symbolet fandtes i pythagoræernes hellige geometri og mystiske matematik. Senere overleveringer fortæller, at Pythagoras lærte i Egypten, at tallet er nøglen til at forstå universets skabelse. Russ Hudson har i sine forelæsninger belyst den egyptiske enneade og forklaret, hvordan metafysiske kræfter og tal danner grundlag for Enneagrammets oprindelse.
Andre forfattere forbinder de ni punkter med nyplatonismens grundlægger, Plotin (ca. 204–270 e.Kr.), hvis skrifter Enneaderne blev opdelt i ni dele og skildrer guddommelige kvaliteter genspejlet i menneskets natur. Hans tanker fik stor indflydelse på vestlig og mellemøstlig filosofi via tænkere som Augustin, ørkenfædrene, Thomas Aquinas og Pseudo-Dionysios Areopagitten. Kristne munke samlede senere mange af de græske laster og dyder i listen over de syv dødssynder.
Listen over synder udsprang direkte af den kristne munk Evagrius Ponticus' (ca. 345–399 e.Kr.) arbejde. Han beskrev otte »logismoi« eller dæmoniske tanker, der spærrer for den åndelige vej: grådighed, urenhed, gerrighed, tristhed, vrede, acedia (åndelig lede og apati), forfængelighed og hovmod. Disse begreber peger direkte frem mod Enneagrammets laster.
Selvom der ikke findes dokumentation for en ubrudt linje tilbage til middelalderen, opstod der flere vigtige forløbere og systemer baseret på tallet ni:
En af de tidligste kendte forløbere ses hos den catalanske filosof og teolog Ramon Llull.
I værket Ars Magna (1305) fremsatte Llull den tese, at al viden hviler på grundlæggende sandheder, og at alt kan forstås ved at kombinere disse elementer. Han tegnede et diagram med ni aspekter i koncentriske cirkler, hvoraf en cirkel svarer til Enneagrammets laster. Til de syv dødssynder føjede Llull løgn og ustadighed, så rækken nåede ni. Oscar Ichazo byggede videre på netop denne opdeling: Enneagrammets ni laster er de syv dødssynder plus to. Ichazo kaldte de to sidste for bedrag og frygt. Llulls begreb ustadighed svarer tæt til tvivl, som iEQ9 bruger som betegnelse for lasten hos type 6.
Flere andre skoler og traditioner – både ældre og yngre – rummer beslægtede tanker:
Historisk set må det understreges, at der efter disse middelalderlige spor følger et slip på næsten 600 år, hvor symbolet ikke optræder i skriftlige kilder i sin moderne form. Esoterisk indsigt blev ofte overleveret mundtligt, men der findes ingen dokumenteret, ubrudt linje mellem disse tidlige nidelte systemer og Enneagrammets genkomst i det 20. århundrede. George Gurdjieffs arbejde markerer derfor et afgørende vendepunkt og en ny begyndelse for symbolets historie.
Den moderne historie om Enneagrammet begynder med den armensk-græske søger George Ivanovich Gurdjieff (ca. 1866–1949). Opvokset i Kaukasus' multietniske smeltedigel brugte Gurdjieff to årtier på at indsamle esoterisk viden i Centralasien og Mellemøsten. Han forenede denne indsigt med tidens nyeste europæiske psykologi: hypnose, teorier om betingede reflekser og William James' forskning i opmærksomhed. Resultatet blev Den fjerde vej – en udviklingsvej beregnet til hverdagen frem for klostre, ashramer eller fakirlejre.
Mellem 1914 og 1917 introducerede han en mystisk nitakket stjerne – nutidens Enneagram – for lukkede kredse i Moskva og Sankt Petersborg. Da krigen lukkede grupperne, rejste han vestpå og stiftede Instituttet for menneskets harmoniske udvikling ved Château du Prieuré nær Paris i 1922. Symbolet blev trykt første gang i Konstantinopel i 1920 og nåede et bredt publikum i 1949 med P. D. Ouspenskys bog I sporet af det mirakuløse, som beskrev Gurdjieffs lære. For Gurdjieff var figuren ingen typologi, men et universelt procesdiagram styret af to principper: Loven om tre (den indre trekant med aktive, receptive og forsonende kræfter) og Loven om syv (det ydre heksagram 1-4-2-8-5-7, der afspejler forvandlingens mønster i oktaver og psykologiske skift). Han understregede behovet for bevidste »chok« ved afgørende vendepunkter, så enhver proces – fra forretningsplaner til nytårsforsætter – holdt kursen.
Gurdjieffs mundtlige undervisning indeholdt et psykologisk kort, der peger direkte frem mod centrale grundpiller i personlighedens Enneagram i dag:
Hovedstrømningen fastholder, at Gurdjieff udelukkende brugte Enneagrammet som en universel procesalgoritme og aldrig underviste i ni faste personlighedstyper. Der findes dog en stærk alternativ tolkning. Læser man hans allegoriske værker grundigt, herunder Møder med bemærkelsesværdige mænd, fremgår det, at han besad en dyb forståelse af netop de ni personlighedsstrukturer. Ifølge denne tolkning underviste Gurdjieff ikke offentligt i typerne, men indlejrede dem i sine personbeskrivelser og forbeholdt den direkte lære en indre cirkel. Det placerer Oscar Ichazo som pioneren, der bragte denne viden frem i lyset, og Claudio Naranjo som den skarpe tænker, der omsatte den til moderne psykologi.
Hvad enten Gurdjieff leverede grundstenene eller et samlet, skjult system, tilskrev han symbolet det legendariske Sarmoung-broderskab. Han understregede dog altid, at metodens sandhed hviler på personlig erfaring, ikke myter: »Afprøv alt i dit eget laboratorium – i dig selv.«
Det afgørende skridt fra Gurdjieffs dynamiske symbol til en formaliseret model med ni personligheder skete et halvt århundrede senere. Næste fase blev drevet frem af Oscar Ichazo og Claudio Naranjo, som byggede videre på Gurdjieffs vigtigste indsigt: Varig forandring kræver et samspil mellem hoved, hjerte og krop – netop de kræfter, der er indlejret i Enneagrammets indre trekant.
Enneagrammets rejse ind i personlighedspsykologien tog fart i 1960'erne under Human Potential-bølgen med den bolivianske filosof Oscar Ichazo (1931–2020). På sin Arica-skole, grundlagt i Chile i 1968, var Ichazo den første, der forbandt Enneagrammets symbol med psykologisk indhold. Han underviste i et system kaldet protoanalyse, der knyttede de ni punkter sammen med laster, dyder og ego-fikseringer. Kernen i hans lære var, at den medfødte »essens« tilsløres af en ego-fiksering, der grundlægges i barndommen. Ichazo leverede det bærende spirituelle og psykologiske skelet for de ni typer og skabte et stærkt grundlag for personlig erkendelse.
De detaljerede typebeskrivelser, vi anvender i dag, blev udformet af den chilenske psykiater Claudio Naranjo (1932–2019). Efter at have studeret hos Ichazo forenede Naranjo dette grundskelet med sin solide erfaring inden for gestaltterapi, psykoanalyse og akademisk psykologi. Dermed opstod de nuancerede profiler af de ni personlighedstyper. Med udgangspunkt i de nøgler, Ichazo oprindeligt havde opstillet, udarbejdede Naranjo de psykologiske profiler for de 27 undertyper, vi kender i dag. Naranjos undervisningsmetode i sine SAT-grupper (Seekers After Truth) byggede på banebrydende live-paneler, hvor repræsentanter for hver type levendegjorde deres mønstre. Naranjo anerkendte altid, at det oprindelige skelet stammede fra Ichazo, men det var hans egen bearbejdning, der skabte personlighedens Enneagram. Denne faglige forskel og et brud mellem de to efter Arica-træningen i 1970-71 fik Naranjo til at videreføre sin egen lære selvstændigt. Den danner kilden til den moderne Enneagram-bevægelse. Hans store indsats var ingen isoleret teoretisk øvelse, men en integreret del af hans personlige dannelsesrejse, som han skildrer i selvbiografien »Up and Down the Holy Mountain«.
Enkelte kristne debattører har rejst kritik af Enneagrammets oprindelse. Kritikken bunder primært i en misforståelse af to udtryk, som Naranjo anvendte. I et interview forklarede Claudio Naranjo, at han udviklede Enneagrammet ved hjælp af »udvidede bevidsthedstilstande« og »automatskrift« – formuleringer, som kritikere har udlagt som kontakt med okkulte kræfter.
Herunder gennemgår vi baggrunden for Naranjos beskrivelser af de ni typer og 27 undertyper samt hans solide uddannelse inden for psykologi, psykometri og personlighedsteori. Målet er at skabe klarhed over, hvad begreberne automatskrift og udvidede bevidsthedstilstande reelt dækker over, og fjerne eventuelle misforståelser om hans arbejde.
I offentlige foredrag omtalte Naranjo ofte Oscar Ichazo som Enneagrammets fader og sig selv som dets moder. Han uddybede, at han modtog de grundlæggende idéer fra Oscar og selv foldede resten ud. Selvom George Gurdjieff introducerede diagrammet (den indre trekant og 142857-sekvensen) for sine elever mellem 1914 og 1917, og modellen blev kendt via P. D. Ouspenskys bøger, var det Ichazo, som først forbandt de ni laster, dyder, højere meninger og nøglerne til de 27 undertyper med symbolet – inspireret af et lignende diagram i Ramon Llulls Ars Magna (1305). Hvad Ichazo ellers gav videre til Naranjo, lader sig vanskeligt fastslå fuldstændigt; fokus her er på Naranjos egne bidrag.
Lad os se nærmere på Naranjos faglige baggrund inden for psykologi, psykiatri, meditation og mindfulness samt hans dybe kendskab til en lang række filosofiske og spirituelle traditioner.
Dr. Claudio Naranjo arbejdede ikke som isoleret mystiker, men var læge, forsker og psykiater med tætte bånd til toneangivende akademiske psykologer. Han samarbejdede med pionerer inden for psykometri som Raymond Cattell (grundlæggeren af trækfaktoranalysen) og personlighedsteoretikeren Gordon Allport. Som en central skikkelse ved Esalen Institute og elev af gestaltterapiens skaber Fritz Perls befandt han sig midt i Human Potential-bevægelsens centrum.
I foredrag og undervisning omtalte Naranjo ofte Oscar Ichazo som personligheds-Enneagrammets »fader« og sig selv som dets »moder«.
Set i dette lys skal Naranjos arbejdsmetoder forstås i deres rette faglige sammenhæng. Han beskrev, hvordan han brugte »udvidede bevidsthedstilstande« og »automatskrift« under udarbejdelsen af de detaljerede typebeskrivelser.
Naranjos afgørende bidrag bestod i, at han med sin trænede forstand gik ind i et dybt kreativt flow. Her forenede han Ichazos teoretiske ramme med sin egen righoldige kliniske erfaring til det praktiske og anvendelige personlighedssystem, vi benytter i dag.
Claudio Naranjo begyndte at undervise i personlighedens Enneagram i sine SAT-grupper (Seekers After Truth) i Berkeley, Californien, omkring 1971. Deltagerne forpligtede sig til fortrolighed. Det holdt dog ikke længe, og måden, materialet slap ud i verden på, fik afgørende betydning for modellens videre udvikling.
En af gruppens deltagere, jesuiterpræsten Bob Ochs, underviste i stoffet på Loyola University i Chicago. Derfra bredte det sig hurtigt til jesuiterkredse og katolske retrætesteder, overvejende i form af håndskrevne noter, der gik fra hånd til hånd.
Disse bøger udbredte Enneagrammet til millioner af mennesker, og fagområdet står i stor gæld til forfatterne. Alligevel har det betydning, hvordan de fik adgang til stoffet. Hverken Helen Palmer eller Don Riso var uddannet hos Claudio Naranjo. Palmer modtog materialet i anden række via et medlem af Berkeley-gruppen og overværede blot Naranjo undervise ved en enkelt offentlig lejlighed. Riso arbejdede ud fra de noter, der cirkulerede blandt jesuitterne. Han deltog ikke i undervisningen på Loyola og studerede aldrig under Naranjo.
Begge byggede derefter videre på stoffet med stor iderigdom. Det materiale, de modtog, gav dog kun et delvist billede af Naranjos samlede model. Særligt de 27 undertyper, som Naranjo anså for helt afgørende for at forstå nuancerne inden for hver type, manglede stort set i den udbredte udgave af Enneagrammet i årtier.
Derfor vender iEQ9 tilbage til den oprindelige kilde. Grundlæggeren Dirk Cloete er personligt uddannet af Claudio Naranjo, og iEQ9 bygger direkte på Naranjos 27 undertyper, som han oprindeligt underviste i dem. Læs mere om de 27 undertyper.
Et afgørende vendepunkt for Enneagrammet i nyere tid var den første internationale Enneagram-konference på Stanford University i 1994. Konferencen kom i stand på initiativ af dr. David Daniels, som dengang var klinisk professor i psykiatri ved Stanford University Medical School. Sammen med Helen Palmer ledede han konferencen, hvilket gav Enneagrammet en ny grad af professionel anerkendelse som personlighedsmodel.
Psykologer, spirituelle lærere, coaches og erhvervsfolk fra hele verden mødtes for at udveksle erfaringer og forskningsresultater. Konferencen blev kendt for sine live-paneler, hvor repræsentanter for hver type fortalte om deres egne mønstre. Denne narrative tilgang, fremmet af Palmer og Daniels, var afgørende for arrangementets gennemslagskraft og udbredte Enneagrammet til en bredere offentlighed. Sideløbende hermed udviklede dr. Daniels spørgeskemaet Stanford Enneagram Discovery Inventory, som var en tidlig model for typetest baseret på ni beskrivende afsnit.
Succesen inspirerede en række oplægsholdere og undervisere til at stifte International Enneagram Association (IEA). Blandt grundlæggerne var Maria Beesing, David Daniels, Theodorre Donson, Andreas Ebert, Russ Hudson, Jerry Wagner, Kathy Hurley, Patrick O'Leary, Helen Palmer og Don Riso.
I mange år blev Enneagrammet overvejende formidlet uden de 27 undertyper. Det ændrede sig efter 2004, da Claudio Naranjo præsenterede undertyperne på IEA-konferencen. Beatrice Chestnut transskriberede forelæsningen i sin helhed. Hun begyndte derefter at undervise i undertyperne, udgav noter om hver enkelt og udgav i 2013 bogen The Complete Enneagram, som skildrer virkelige menneskers erfaringer med hver undertype. Modellen er Naranjos; Chestnuts indsats gjorde den tilgængelig og læsevenlig for et bredt publikum.
I 2011 stiftede Dirk Cloete Integrative Enneagram Solutions og lancerede iEQ9 – et Enneagram-spørgeskema baseret på Naranjos 27 undertyper.
Vi anerkender samtidig nutidens teoretikere og bidragydere på feltet: Mark Bodnarczuk, Sandra Maitri, A.H. Almaas (højere meninger), Beatrice Chestnut, Dirk Cloete, Ginger Lapid-Bogda, Katherine Fauvre, Mario Sikora, Russ Hudson, Don Riso, Uranio Paes, Ian Morgan Cron og mange flere. Gennem bøger, podcasts og undervisning har de introduceret Enneagrammet for en ny generation af fagfolk og søgende mennesker.
Se din type, undertype og udviklingsvej i en personlig rapport. iEQ9 er et intelligent, dynamisk tilpasset spørgeskema: Spørgsmålene ændrer sig ud fra dine svar, så du besvarer 175 spørgsmål udvalgt blandt mere end 2.000. Det tager cirka 30 minutter, og din rapport dækker din enneagram-profil, din undertype (en af 27), centerne, påvirkningen fra begge tilstødende vingetyper, linjer, balanceniveauer og seks stressdimensioner. Valideret på 63.944 personer på tværs af fem sprog. Rapporter fra USD 60. Fuld refusion inden for 30 dage, hvis du ikke har åbnet dit testlink.
Få din Enneagram-test